Referencer

Jeg vidste ikke hvad Restorativ Yoga var, før jeg mødte Anna, og jeg indrømmer gerne, at det var med en god portion jysk skepsis, at jeg tilmeldte mig en workshop…MEN det var helt igennem en forløsende oplevelse af ren ro… i hovedet. I en travl hverdag, var dette et kærkomment pusterum for både krop og hjerne, som jeg ikke vidste, at jeg havde brug for. Som en modvægt til et travlt efterår arbejdsmæssigt, går jeg nu regelmæssigt en gang om ugen hos Anna på hendes aftenhold. Og jeg glæder mig helt sindsygt til hver gang….for hvornår er det lige, at man giver sig selv det pusterum? Og så er omgivelserne et helt kapitel i sig selv!

Merete, Senior Manager

 

Jeg har besøgt Anna sammen med mine egne klienter som psykoterapeut. Hendes utrolige varme og rolige væsen gør det rart og let at komme hos hende. Både det kropslige og genopladelige formål med besøget virkede bedre end jeg vidste det ville, mens også mit videre arbejde med klienten bar positivt præg af vores besøg. Både relationelt og terapeutisk.

Jeg har selv personlig erfaring med at komme hos Anna, som giver mig ro, kontakt og nærhed både under og udenom øvelserne. Min krop og mit sind er altid i bedre og mere afslappet forfatning efter Restorativ Yoga sammen med Anna.

Jesper, Psykoterapeut

 

At komme til restorativ yoga hos Anna er for mig total selvforkælelse. I hverdagen kører jeg i et højt gear, har været nede at bide i gulvtæppet med stress og mærker tit at mit nervesystem er på overarbejde. Alt det lægger sig, når jeg træder ind af døren til Annas yogalokale: roen, varmen, de bløde lækre tæpper, kroppen og sindets hukommelse og forventning om total ro.
Min hjerne kan godt finde på at fortsætte derudaf, når jeg lægger mig i første stilling og nogen gange videre ind i næste, men Annas bløde stemme smyger sig ind i mine tanker og når hun putter tæppet rundt om min nakke, lægger øjenpuden over mine øjne og justerer småting ved stillingen, føles det så omsorgsfuldt og helende for sådan en som mig, der passer på andre hele tiden. Jeg er vild med tilgangen. Vild med at det handler om at komme ned i kroppen og blot registrere og observere det der sker i dig – både tanker og sansninger – frem for at dømme det eller ville forandre det. Det fører til total afslapning. Jeg elsker mine restorativ yogasessioner.

Annemette, Konsulent

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close