It is an ironic habit of human beings to run faster when they have lost their way.
– Rollo May
Hvad møder du hos mig:
Når du kommer hos mig, bliver du mødt med omsorg, ro, nærvær og faglig ballast.
Min opmærksomhed er på dig – det du siger, men i høj grad også det, jeg observerer i din krop. På en måde kan man sige, at jeg ser dig med en “dobbeltlinse”. Jeg hører dine ord og jeg ser din krop – og jeg sætter det i spil gennem en kærlig konfrontation. Det er for eksempel ikke unormalt at opleve, at hvis du siger “ja”, men ryster på hovedet samtidig, så gør jeg dig opmærksom på det, så vi kan undersøge, hvad det handler om.
Jeg er tilstede med lige præcis dét du kommer med – lige som det er. Ingen vurderinger eller fordomme. I vores møde inviterer jeg dig til at være det samme.
Livet har mange afskygninger og jeg tror på, at du kommer længst ved ikke at gå væk fra følelser, tanker, hændelser eller mønstre. Det er dog svært at se alene, hvad du går væk fra. Det sker ubevidst og derfor gentager vi os selv igen og igen. Det er dén opmærksomhed eller klarhed vi sammen kan arbejde med – i et tempo, der passer dig. Sådan kan du bryde uhensigtsmæssige mønstre og adfærd, og leve et liv du trives i.
Erfaring:
Siden januar 2018 har jeg arbejdet som selvstændig praktiserende Psykoterapeut og Restorativ Yogalærer. Dem der kommer hos mig, har ofte brug for at komme ned i kroppen og mærke sig selv. Få hoved og krop til at fungere sammen.
Jeg har bl.a. erfaring med:
- Unge, der døjer med angst, rådvildhed og uro.
- Unge-voksne, der er faret vild i livet og ikke kan finde meningen og glæden i livet.
- Nye mødre og fædre, der ikke kan finde “sig selv” i forældrerollen.
- Stressramte medarbejdere.
- Mennesker med kronisk sygdom, der ønsker at kombinere hospitalsverdenen med et terapeutisk og kropsligt fokus.
- Mennesker i krise, sorg eller skilsmisse.
- Mennesker som har et ønske om personlig udvikling.
I de sidste +10 år har jeg arbejdet med psykologi, læring, yoga, psykoterapi, men også implementering og udvikling af IT, strategisk kommunikation og projektledelse.
Inden jeg startede som selvstændig praktiserende Psykoterapeut og Restorativ Yogalærer, har jeg arbejdet for Ramboll, Region Syddanmark og for Røde Kors Asyl. Jeg har stort kendskab til, hvad der kræves af dig, der arbejder selvstændigt, i det private, i det offentlige eller i NGO-verdenen. Den forståelse og de erfaringer trækker jeg aktivt på i vores møde.
Jeg har desuden “kommunikeret” med mange kroppe som yogalærer og jeg har et særligt blik for din vejrtrækning, din grounding og din tilstedeværelse. Det bruger jeg ligeledes i vores møde.
Uddannelse:
Jeg har altid søgt derhen, hvor jeg var sikker på, at der var tilstrækkelige kompetencer, når jeg skulle vælge uddannelse. Det var væsentligt for mig, at min terapeutiske uddannelse var akkrediteret og 4-årig samt havde et kropsligt fokus. Mine længere yogauddannelser har jeg rejst ud i verden for at få, så jeg trænede med de oprindelige undervisere indenfor deres tilgang.
- 4-årig psykoterapeut uddannelse fra Akademiet for Psykoterapi (2019)
- 200 timers yogalærer uddannelse fra Godfrey Devereux (2012)
- Restorative Yoga Teacher fra Judith Lasater (2017)
- Børneyoga- og mindfulnesslærer fra Blå Himmel Yoga (2018)
- Fascial Flow® Guide fra Pernille Sophia Bach (2023)
- BA i Erhvervsøkonomi & Psykologi (2009)
- Cand.soc i Politisk Kommunikation & Ledelse (2012)
Andet:
Jeg kan foretager terapisamtaler på dansk og engelsk. Jeg går fast i supervision.
Privat:
Jeg er gift og har to børn.